Oversvømmelseskortene fra klimatilpasningsplanen 2014 er baseret på screeningsanalyser, hvor der er foretaget følgende forudsætninger og forenklinger:
• Analysen er foretaget på en højdemodel fra 2014, hvor de eksisterende bygninger er inkluderet, således at vandet skal stige til tagkoten, før bygningerne vises som værende oversvømmede. Dvs. hvis vandet står op langs bygningen er den i risiko for at blive oversvømmet.
• Marsken er fyldt med vand til kote 1,93 m. Dette sker ca. 1 gang om året.
• Sluserne er lukket.
• Stemmeværkerne i Ribe lægges ind i kote 2,24 m.
• Jorden er mættet. Dvs. ingen nedsivning.
• Terrænet er impermeabelt og ændres ikke pga. f.eks. stort vandpres eller strømning.
• Intet vand forsvinder. Dvs. ingen nedsivning, fordampning eller lign.
• Kloaker, dræn, pumper o.lign. er ikke inkluderet.
• Tiden er ikke inkluderet. Resultatet er ligevægtssituationen. Vandet er altid vandret.
• Regnmængden er konstant over hele oplandet.
Dvs. der modelleres et ”worst-case-scenarie”. I forslaget til kommuneplansændringen er der taget udgangspunkt i en 100 års hændelse i 2050. Hændelsen er defineret, som at grundet længerevarende vestenvind er sluserne lukkede og marsken er fyldt med vand fra baglandet til kote 1,93 m, hvorefter der falder en 100 års regn hændelse, som er på 85 mm regn. Da marsken har et opland på næsten 2.000 km2 vil 85 mm regn i hele oplandet, betyder en stigning af vandspejlet i marsken til kote 3,75 m.
At marsken fyldes med vand til kote 1,93 m, sker ifølge kommunens vandløbsmålinger ca. 1 gang om året. Med klimascenariernes konsekvenser forventes det at ske oftere og med længere intervaller. Klimascenarierne forventer mere vestenvind og mere nedbør.
En 100 års regn hændelse i 2050, svarer efter klimascenarie RCP 8.5 til en 10 års hændelse i 2100. Dvs. det som vil ske ca. hvert 100. år i 2050, vil ske hvert 10. år i 2100.
Oversvømmelseskortene fra klimatilpasningsplanen, viser at ved en 100 års hændelse i 2050 oversvømmes lokalplanområdet op til kote 3,75 m.
Udbredelsen af oversvømmelsen sker fra vejen, Tvedgade, og er herigennem forbundet til marsken.
I oversvømmelsesanalyserne inkluderer ikke kloakkerne. Dvs. det vand, som kloakkerne flytter ikke er inkluderet. Oversvømmelseskort, hvor kloakken er inkluderet, men marsken ikke er, viser ligeledes oversvømmelser i området.
Volumen af oversvømmelserne op til kote 3,75 m er ud fra den nationale højmodel udregnet til at udgøre ca. 48 m3. Samtidig skal de nuværende hydrologiske forbindelser til nabomatrikel og vejen forbliver uændret. Således at når magasinet er fyldt med 48 m3 da vil det overskydende vand fordele sig til naboejendommene, ligesom i den nuværende situation.
For ikke at stille naboerne ringere end forud for lokalplanens realisering, så skal der i lokalplanområdet etableres en kapacitet til håndtering af regnvand på min. 48 m3 overfladevand. Vandet vil fx kunne håndteres i et lukket rørsystem, i en faskine eller fx ved at lede det til en kælder. For ikke at bryde de hydrologiske forbindelser, skal det sikres, at overfaldevand kan løbe ind på grunden i min. kote 3,75 m DVR90. Dette kan enten ske ved en rist, en grøft eller på anden måde på terræn.
Ifølge klimatilpasningsplanens oversvømmelseskortlægningen er afstanden fra terræn til grundvandet i 2050 omkring 3,5 m, og der er således gode nedsivningsforhold i det meste af året.
Udover de beregninger, der ligger til grund for kommuneplanens bindinger, er der beregnet at for at kunne håndtere en 100 års hændelse i 2100 vil det kræve håndtering af oversvømmelser op til kote 4,95 m.
Esbjerg Kommune kan ikke ved særlige bestemmelser i lokalplaner eller betingelser i byggetilladelser sikre ny eller eksisterende bebyggelse mod stormflodsskader. Dermed kan kommunen heller ikke pådrage sig ansvaret for vind- og stormflodsskader samt opstuvning af vand ved bebyggelse i udsatte områder.
Når grundejere vælger at bygge i disse områder er det derfor grundejerens eget ansvar at sikre sine bygninger mod indtrængende vand bedst muligt.
Det er kommunens overordnede arkitektoniske holdning, at områdets oprindelige byggetradition med placering af bebyggelse i niveau med terrænet skal videreføres i nybyggeri.
Lokalplanen åbner derfor kun mulighed for at bygninger kan sikres mod skader forårsaget af stormflod ved byggetekniske tiltag, det vil sige f.eks. ved hjælp af forøget sokkelhøjde og lignende.