Lokalplanområdet er omfattet af Esbjerg Kommunes spildevandsplan og hører til kloakopland D16_2. Området er fælleskloakeret og forventes separatkloakeret i 2020-2021.
Der er tale om et byfortætningsprojekt med næsten fuld udnyttelse. Der stilles derfor ikke begrænsning for befæstelsesgraden i området. Lokalplanen fastlægger imidlertid, at en del af regnvand fra tage og overflader i området skal nedsives på grunden.
Erfaringerne fra området viser, at geologien og afstanden til grundvandsspejlet ikke hindrer muligheden for nedsivning. Begrænsningen for afledning til kloaknettet er indført for at skabe sammenhæng til forsyningsselskabets dimensionerening af ledningaanlæg og for at undgå overbelastning af anlægget med risiko for gener nedstrøms i oplandet for andre borgere og virksomheder.
Ved kraftige regnskyl skal regnvandet kunne håndteres på grunden, så der ikke sker
overfladeafstrømning til nabo- og vejarealer.