Kommuneplanen stiller krav om rimelige og velbeliggende opholdsarealer.
Lokalplanen sikrer, at der kan etableres indeliggende altaner og giver mulighed for tagterrasser, der kan anvendes som fælles opholdsareal. Lokalplanen indeholder ikke et krav om fælles opholdsarealer, da det ikke er sikkert, at det i praksis er muligt, at etablere afskærmning for fx støj og vind for ophold på tage.
Ovenstående skal ses i relation til, at lokalplanområdet ligger tæt på Torvet og Byparken, hvilket giver attraktive friarealer af høj kvalitet inden for en meget kort afstand. Der er ønske om at beboere og brugere i området anvender byens pladser, parker og cafeer for at understøtte den indre by som et område med højt aktivitetsniveau.