Bestemmelser
Lokalplanens formål er:
• at fastlægge områdets anvendelse til etageboligbebyggelse, med mulighed for liberalt erhverv, sundhedserhverv og serviceerhverv,
• at sikre løsninger, der forholder sig til indblik, lys, vind og etablering af velbeliggende grønne fri- og opholdsarealer. Løsningerne skal medvirke til at sikre gode forhold ved byfortætningen,
• at fastlægge bestemmelser for gode trafikale forhold, heriblandt en trafiksikker vejadgang og parkeringspladser, der sikrer, at både ny og eksisterende bebyggelse overholder parkeringsnormen.
Lokalplan omfatter matr.nr. 1207u, Esbjerg Bygrunde, og afgrænses som vist på matrikelkort – bilag A, samt alle parceller, der efter den 1. maj 2023 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område.
Lokalplanområdet ligger i og skal forblive i byzone.
Lokalplanen opdeles i to delområder, som vist på lokalplankort – bilag B.
Lokalplanområdet må kun anvendes til bydelscenter med mulighed for at etablere etageboligbebyggelse, parkering, liberale erhverv, serviceerhverv og sundhedserhverv.
Der kan inden for lokalplanområdet opføres anlæg til områdets tekniske forsyning. Herunder energiforsyningsanlæg, fællesantenneanlæg, affaldshåndteringsanlæg, mobilmast med tilhørende teknikbygning, kloakpumpestation og lignende.
Disse småbygninger skal udformes og placeres med hensyntagen til omgivelserne og den øvrige bebyggelse, enten som tilbygning, indbygget i bebyggelsen eller afskærmet med beplantning.
Der må ikke etableres erhverv, der har større miljøpåvirkning, end hvad der svarer til miljøklasse 1-2, jf. Håndbog om Miljø og Planlægning.
ingen bestemmelser.
Området skal vejbetjenes fra Strandbygade som vist i princippet på lokalplankort – bilag B.
Eksisterende overkørsel til Strandbygade skal bevares.
Der skal anlægges mindst
• 1 parkeringsplads for hver 75 m2 etageareal til kontorer, sundhedserhverv og lignende,
• 1 parkeringsplads for hver 125 m2 etageareal til boliger, dog mindst ½ parkeringsplads for hver bolig.
Parkering skal etableres som fælles parkeringsareal og må placeres på og under terræn i form af parkeringskælder.
Parkeringspladser i lokalplanområdet, der nedlægges som følge af ændringer, skal genetableres, således at parkeringskravene i § 5.3 overholdes.
Der skal etableres cykelparkeringspladser med mindst 2 pladser pr. 100 m2 etageareal.
Belysning af veje og parkeringsarealer over terræn skal etableres ved opstilling af armatur med en lyspunkthøjde på højst 5,5 meter og skal være udformet således, at lyskeglen er nedadrettet mod kørebane og gangarealer.
Nye tekniske forsyningsledninger, herunder højspænding, lavspænding, telefon og antenne, skal fremføres som jordkabler.
Anlæg til fælles opsamling af husholdningsaffald og genbrugsmaterialer som papir, glas, metal og lignende skal placeres ved indkørslen mod Strandbygade. Anlæggene skal enten integreres med øvrig sekundær bebyggelse som udhuse, cykelskure og lignende eller fremstå som fritliggende bygninger i terræn med afskærmende beplantning.
Der må ikke opsættes husstandsvindmøller og/eller mini- og mikromøller inden for lokalplanområdet.
Bebyggelsesprocenten for planområdet under ét må ikke overstige 275 %.
Bebyggelse skal opføres inden byggefelterne som vist på lokalplankort – bilag B. Undtaget er dog § 7.8.
Inden for byggefelt 1 må der opføres bebyggelse i en højde af maks. 34 meter og 9 etager.
Inden for byggefelt 2 må der opføres bebyggelse i en højde af maks. 10 meter og 3 etager.
Inden for byggefelt 3 må der opføres bebyggelse i en højde af maks. 18 meter og 5 etager.
Det tillades at etablere samlet parkeringsløsning i kælderen.
Gulvkoten må ikke anlægges under kote 4,95 DVR90.
Sekundær bebyggelse som udhuse, cykelskure og anlæg til håndtering af affald og lign. med et samlet areal på maks. 100 m2, må placeres uden for byggefelterne.
Ventilationshætter, solpaneler, elevatortekniske anlæg og lignende tekniske installationer på tagflader, medregnes ikke i bebyggelsens højde og kan således overskride de fastsatte maksimumskoter, dog højst én meter over taget.
Tekniske installationer på tagfladen skal udføres som en del af bygningens arkitektoniske udtryk og skal placeres, så de ikke er synlige fra offentlig vej. Elevatortekniske anlæg er dog undtaget. Disse skal placeres trukket tilbage fra tagkanten.
Inden for delområde A skal facader på hovedbebyggelsen udføres enten som blank mur i teglsten eller som pladeelementer såsom skærmtegl, keramiske facader samt facadeplader i træ, zink, aluminium og/eller kompositbeklædning.
Figur 24 – Eksempler på forskellige pladeelementer.
Inden for delområde A må der til hovedbebyggelsen, eksklusive døre og vinduer, kun benyttes farverne grøn, grå, brun samt deres blanding med sort og hvid. Mindre facadepartier, der svarer til maks. 20 % af den enkelte facades areal, må udføres i andre farver inden for jordfarveskalaen.
Inden for delområde B skal facader på hovedbebyggelsen udføres som blank mur i teglsten. Mindre facadepartier, der svarer til maks. 20 % af den enkelte facades areal, eksklusiv vinduer og døre, må udføres i andre materialer såsom træbeklædning, aluminium, zink, stål, fibercement eller lignende. Facader kan desuden fremstå med større glaspartier eller begrønnes med beplantning.
Figur 25 – Billedet viser eksisterende bebyggelse inden for delområde B.
Facade- og tagmaterialer må ikke være blanke eller reflekterende.
Facader på boligbebyggelse skal i bebyggelsens konstruktion, udformning og orientering isoleres mod støj fra veje, så den indendørs støjbelastning ikke overstiger Miljøstyrelsens gældende grænseværdier.
Inden for delområde B må der til hovedbebyggelsen kun benyttes jordfarver samt deres blanding med sort og hvid.
Facader på sekundære bygninger som skure, cykelparkering, affaldshåndtering og lign. skal udføres i træ, teglsten, fibercement, stål eller lignende.
Der må ikke etableres altaner på den facade, der vender mod Strandbygade.
Sokler, der overstiger 0,5 meter i forhold til det omgivende terræn, skal fremstå som en del af bygningens facade.
Hel eller delvis tilklæbning og blænding af vinduer, altandøre og lign. må ikke finde sted.
Tage skal udføres, så de fremstår flade (med op til 5 graders hældning).
Tage på sekundær bebyggelse må udføres med andre hældninger end hovedbebyggelsen og skal fremstå i tagsten, tagpap, fibercementplader, metalplader eller som beplantede tage.
Solenergianlæg på bebyggelsens tage må kun opsættes efter følgende retningslinjer:
• Anlæg skal være anti-refleksbehandlede,
• Kanten af solpaneler skal have samme farve som panelet, så solpanelfladen fremstår som en samlet helhed,
• Anlæg skal lægges på tagfladen og være parallelle med denne,
• Anlæg skal placeres i harmoni med ovenlysvinduer, udluftningshætter og lignende, som ikke må bryde solcelle-/solpanel-fladen.
Solenergianlæg må ikke placeres på terræn.
Udhængsskilte er ikke tilladt i området.
For hver virksomhed i lokalplanområdet kan der opstilles ét skilt på maksimalt 6 m2
Skilteformen skal tilpasses bygningens arkitektur og udføres med enkeltbogstaver. Pladeskilte tillades ikke. Belysning skal være coronabelysning (bagudrettet lys ind mod facaden).
Løbende og blinkende lysreklamer tillades ikke.
Der må inden for lokalplanområdet placeres maks. 1 skiltepylon eller lignende opstander til planområdets samlede skiltning ud mod Strandbygade. Skiltepylonen må maks. være 2,5 m x 1 m (højde x bredde). Skiltepylonen skal placeres ved indkørsel til planområdet.
Inden for delområde A skal altaner placeres inden for byggefeltet.
Inden for delområde B må altaner placeres udenfor byggefeltet.
Elevatorer og trapper skal indeholdes i bygningen.
Der må ikke etableres svale- eller altangange.
Der skal sikres fælles opholdsareal svarende til mindst 10 % af etagearealet til boligformål og mindst 2 % af etagearealet til erhvervsformål.
Ved mere end 3 boliger skal der udlægges et sammenhængende fælles opholdsareal på mindst 5% af det samlede grundareal.
Udendørs opholdsarealer må etableres på altaner, tagterrasser, taghaver og lignende, når de er placeret og indrettet til formålet.
Fælles opholdsarealer skal fremstå overvejende grønne og indrettes med blandet beplantning i form af træer, buske, græsser og lignende.
Ved etableres af fælles taghave/tagterrasse inden for byggefelt 2, skal der sikres afskærmende beplantning ind mod nabobebyggelsen på Strandbygade 6-8.
Opholdsarealer, herunder tagterrasser og altaner, skal overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser.
Terrænregulering på mere end +/- 0,5 meter i forhold til eksisterende terræn tillades ikke. Dog undtaget terrænregulering i forbindelse med anlæg af vej og etablering af teknisk forsyning.
Der skal sikres beplantning i form af hæk, trærække eller lign. mellem parkeringsplads og fortov langs Strandbygade i en bredde på mindst 1 meter, som vist i princippet på lokalplankort – bilag B.
Som minimum skal tag- og overfladevand fra 50% af ejendommens areal nedsives på egen grund.
Ingen bestemmelser.
Ny bebyggelse og anlæg må ikke tages i brug før:
de i § 5 nævnte veje er etablerede;
de i § 5 nævnte parkeringsarealer er etablerede;
de i § 8 nævnte funktionskrav til bebyggelsen er opfyldt samt dokumenteret, så den indendørs støjbelastning ikke overstiger Miljøstyrelsens gældende grænseværdier.
de i § 9 nævnte fri- opholdsarealer er etablerede.
Efter den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af denne lokalplan ophæves og aflyses følgende lokalplan:
Lokalplan nr. 473 – Bolig- og erhvervsbebyggelse ved Strandbygade og Willemoesgade, vedtaget den 14.03.2005 aflyses for den del af lokalplanområdet, der er omfattet af nærværende lokalplan.
Ovenstående forslag til Lokalplan nr. 01-015-0008 udarbejdet efter Lov om planlægning, er vedtaget
af Plan & Byudviklingsudvalget i Esbjerg den 09. 10 2023.
Jesper Frost Rasmussen, Borgmester
Rikke Vestergaard, Direktør for Teknik & Miljø