Virksomhedstøj

Inden for lokalplanområdet gives mulighed for at omdanne et erhverv til boliger. Ejendommen mod syd og bygningerne mod vest anvendes i dag til hhv. boliger og til institutionsboliger. Den nærmeste nabo, der anvendes til erhverv, er Ribe Boligforenings kontorlokaler på Bøge Allé 2. Der er ingen produktionserhverv I området.

Der vurderes på den baggrund, at eksisterende erhverv ikke bliver påvirket i deres drift, herunder for skærpede miljøforhold ved at indpasse boliger på dette sted.

Trafikstøj (vejstøj, jernbanestøj)

Der er vurderet på om de nye boliger langs Tangevej vil kunne være udsat for trafikstøj. Fra de nye boliger til Tangevej er der ca. 38 m. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for  nærmere  undersøgelser eller redegørelse for støjholdene, da der ikke er konkret mistanke om støjproblemer for de nye boliger.

Til de nye boliger er opholdsarealerne placeret syd for den bevaringsværdige bygning og syd for det nuværende garageanlæg, og dermed endnu længere til vejen.

Støv - og støjgener i anlægsfasen

Anlægsfasen vil kunne give anledning til støj- og støjgener i omgivelserne. Det forudsættes, at generne forsøges minimeret mest muligt.

Esbjerg Kommunes ”Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune” skal overholdes​​​​​​​