Spildevandsplanen

Lokalplanområdet er omfattet af Esbjerg Kommunes spildevandsplan. Området er planlagt til at være separatkloakeret.

 

Lokalplanen fastsætter begrænsninger om, at der alene må ledes overfladevand fra et areal svarende til 35% af grundarealet til offentlig regnvandsledning. Der udledes ved lokalplanens vedtagelse regnvand fra et befæstet areal på ca. 60 % af planområdet.

 

Der skal efter vedtagelse af lokalplanen ansøges om særskilt udløbstilladelse til at ændre afledningen af regnvand fra planområdet, herunder om tilladelse til etablering af anlæg til håndtering af regnvand indenfor planområdet, så krav i spildevandsplanen opfyldes.

Regnvandet kan håndteres ved, at der etableres et område, hvor regnvand kan forsinkes i tilfælde af kraftig nedbør.