Kulturmiljøer

Bevaringsværdige helheder, bebyggelser og anlæg skal fastholdes som kulturmiljøer. Inden for kulturmiljøer skal bebyggelse og anlæg placeres og udformes, så det indpasses bedst muligt i kulturmiljøet og på en måde så det bidrager til at fastholde, forbedre og genskabe kulturmiljøer.

Lokalplanområdet og det øvrige Tangekvarter er udpeget som kulturmiljø. Området har sin egen åbne og grønne karakter. Der er desuden i området flere bevaringsværdige sammenhænge og bevaringsværdige bygninger. Mange af disse er udpeget i Kommuneatlas Ribe, herunder Tangevej 4a. Tangevej 4a indgår som en del af den rumskabende bebyggelse mod Tangevej, men også som en prætentiøs, solitær bygning, som delvist afskærmes af enkeltstående træer, der markerer afgrænsningen mellem vej og den tidligere institutionsbygning.

Lokalplanen sikrer det kulturhistoriske samspil med det omgivende miljø ved at der i lokalplanens bestemmelser sikres, lokalplanområdet fastholdes som et åbent og grønt parkområde i sammenhæng med de eksisterende bygninger i planområdet og ny bebyggelse. Dette sikres ved at der ny bebyggelse er udlagt et fastlagt byggefelt, og ved at eksisterende bevaringsværdige bebyggelse ikke må fjernes og ved at de bevaringsværdige træer sikres mod fældning.