Afledning af regnvand

Området er i spildevandsplanen omfattet af det separatkloakerede kloakopland A18.

Området forbliver et boligområde, dog med mulighed for bl.a. sundhedserhverv. Dette ændrer ikke på den mængde af regnvand der må tilledes til regnvandssystemet. I henhold til Spildevandsplan 2022-2027 må der maksimalt afledes regnvand fra 35 % af grundarealet. Yderligere regnvand skal som udgangspunkt nedsives. Denne beslutning skyldes risikoen for overbelastning af regnvandssystemet.