Bestemmelser
Lokalplanen har til formål
at udlægge området til blandet bolig og sundhedserhverv.
at sikre at der ikke opføres mere end en fritliggende bygning på hver ejendom.
Lokalplanområdet ligger i og skal forblive i byzone
Lokalplanområdet afgrænses som vist på Bilag A - Matrikelkortet og omfatter matr. nr. 15hp, 15hq, 15hr og 15hs.
Området må kun anvendes til boligformål eller sundhedserhverv.
Området må ikke udstykkes yderligere.
Området skal vej- og stibetjenes fra Fyrvej.
Nye tekniske forsyningsledninger, herunder højspænding, lavspænding, telefon og antenne, skal fremføres som jordkabler.
Bebyggelse skal udlægges som åben-lav.
Bebyggelse må højst opføres i 2 etager.
Bebyggelsesprocenten for hver enkelt ejendom må ikke overstige 30 %.
Bygninger inden for lokalplanens område skal have ydervægge i blank mur, i grå, gul, rød eller brun tegl, beton, fremstå som pudset eller beklædt med træ, plader af stål, zink, kobber, fibercement eller som malet. Farver på materialer må ikke være signalfarver eller blanke og reflekter materialer.
Tagmaterialet på bebyggelsen skal udføres i røde eller gule teglsten samt betontagsten, tagpap eller fibercement med sort eller grå farve
Flade tage må udføres med andre materialer.
Skiltning skal etableres plant med bygningens facade og må ikke etableres på taget eller over murkronen.
Skilteformen skal tilpasses bygningens arkitektur og udføres med enkeltbogstaver. Pladeskilte tillades ikke. Belysning skal være coronabelysning. Løbende og blinkende lysreklamer tillades ikke.
Som minimum skal tag- og overfladevand fra 35 % af ejendommens areal nedsives på egen grund.
Ingen bestemmelser.
Ny bebyggelse og anlæg må ikke tages i brug før:
nybyggeri er tilsluttet kollektiv varmeforsyning, hvis det ikke kan dokumenteres, at nybyggeri opfylder klassifikationskrav til lavenergibygninger i Bygningsreglementet.
Efter den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af denne lokalplan ophæves og aflyses følgende lokalplaner:
Lokalplan nr. 226 'For et område ved Sædding Strandvej og Sædding Ringvej', vedtaget den 22. juni 1987 aflyses for den del af lokalplanområdet, der er omfattet af nærværende lokalplan.
Ovenstående forslag til Lokalplan nr. 02-010-0005 udarbejdet efter Lov om planlægning, er vedtaget af Plan & Byudviklingsudvalget i Esbjerg den 8. december 2022.
Jesper Frost Rasmussen, Borgmester
Rikke Vestergaard, Direktør for Teknik & Miljø