Vedtagelse af lokalplan nr. 02-010-0005 for et boligområde med mulighed for sundhedserhverv.
Plan & Byudviklingsudvalget vedtog den 8-12-2022 det endelige forslag til lokalplan nr. 02-010-0005 ’Blandet bolig med sundhedserhverv ved Fyrvej, Esbjerg V’.
Lokalplanen har til formål at muliggøre sundhedserhverv.
Med vedtagelsen af planen er der ikke sket ændringer siden den offentlige høring af lokalplanforslaget.
Retsvirkninger
Lokalplanens retsvirkninger indtræder fra denne bekendtgørelsesdato, hvorefter ejendomme inden for området kun må udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
Her kan du se planen
Den vedtagne lokalplan kan tilgås i Plandata eller via Esbjerg Kommunes hjemmeside.
Link: Se lokalplan
Oplysning om planens vedtagelse vil blive fremsendt til offentlige myndigheder samt personer, institutioner og andre, der tidligere har modtaget forslaget eller rettidigt gjort indsigelse mod dette.
Klagevejledning
Planer kan påklages til Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål i henhold til Planlovens § 58 (lovbek. nr. 1157 af 1. juli 2020).
For nærmere information, se dokumentet Klagevejledning vedlagt høringsportalens side under Dokumentation & Tilladelser. For direkte adgang til klageportalen, følg henvisningen i den grå boks med Links.