Støj

Trafikstøj

En stor del af lokalplanområdet er beliggende indenfor en støjisolinje fra Stampemøllevej og Ringvejen vest om Ribe. Autocamperpladsen vil blive påvirket af vejstøj.

Støjniveauet for største delen af lokalplanområdet ligger i dag over grænseværdien for vejstøj på Lden 58 dB. Lokalplanen giver mulighed for etablering af en autocamperplads som betegnes som et teknisk anlæg med mulighed for kortere tids opholds, hvorfor lokalplanen ikke indeholder bestemmelser for støjkrav.

Billede 5 – Støjisolinjer og vejstøj indenfor lokalplanområdet.

Støv- og støjgener i anlægsfasen

Anlægsfasen vil kunne give anledning til støj- og støjgener i omgivelserne. Det forudsættes, at generne forsøges minimeret mest muligt.

Esbjerg Kommunes ”Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune” skal overholdes.