Bestemmelser
Lokalplanen har til formål
at sikre, at der kan etableres en parkeringsplads for autocampere,
at sikre, at nyt byggeri indpasses i områdets karakter,
at sikre det fornødne arbejdsareal for oprensning ved grøft mod syd,
at sikre arealerne en karakter af åbent, grønt område.
2.1
Lokalplanen afgrænses som vist på Matrikelkort, Bilag A og omfatter matrikelnumrene 232 og 233 Søndermarken, Ribe Jorder, samt alle parceller der efter byrådets 1. behandling af lokalplanen udstykkes heraf.
2.2
Lokalplanområdet ligger i landzone, og overføres ved lokalplanens vedtagelse til byzone.
3.1
Lokalplanområdet må kun anvendes til rasteplads for autocampere med dertil hørende for driften nødvendige faciliteter.
3.2
Der må opføres de til formålet nødvendige servicebygninger med toilet- og badefaciliteter, administration, affaldshåndtering samt faciliteter for aftømning af spildevand. Der tillades ikke overnatning i servicebygninger.
3.3
Indenfor lokalplanområdet skal der sikres mulighed for oprensning af grøfter. Som vist på Lokalplankort, bilag B er der udlagt et arbejdsareal på 4 meter fra grøftekanten.
3.4
Indenfor lokalplanområdet må der opføres transformerstationer og lignende til områdets forsyning, herunder el-standere.
Mindre skelreguleringer og udstykning til offentlig vej og sti, samt almen forsynings- eller afløbsledning eller afløbsanlæg samt friareal er tilladt.
5.1
Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Stampemøllevej som vist på Lokalplankort, Bilag B.
5.2
Eksisterende allé træer mod Stampemøllevej og offentlig cykelsti mod vest skal bevares, som vist på Lokalplankort, Bilag B.
5.3
Vej- og stianlæg indenfor lokalplanområdet skal udføres med en permeabel (vandgennemtrængelig belægning) belægning med et grønt udtryk.
Nye tekniske forsyningsledninger, herunder højspænding, lavspænding, telefon og antenne, skal fremføres som jordkabler.
7.1
I tilknytning til autocamperpladsen, må der opføres bygninger med servicefaciliteter, såsom toilet- og badefaciliteter, depot, kontor og renovationsforhold og tømningsfaciliteter for spildevand.
7.2
Der kan opføres en samlet bebyggelse på max. 100 m2. Enten som en samlet bygning eller fordelt på flere mindre bygninger placeret i tilknytning til hinanden med en max indbyrdes afstand på 5 meter.
7.3
Bebyggelse skal placeres i den øst- eller vestlige del af lokalplanområdet.
7.4
For at sikre indkig til Ribe må der ikke placeres bebyggelse på kanten af §-3 området mod syd i henhold til Lokalplankort, Bilag B.
7.5
Affaldshåndtering skal placeres i tilknytning til bygning med max afstand på 10 meter.
7.6
Affaldshåndtering skal indgå som en del af den samlede bebyggelse eller afskærmes således, at den ikke fremstår synlig fra de omkringliggende veje, stier og nabobebyggelse.
8.1
Bebyggelse må højst opføres i 1 etage med uudnyttet tagetage.
8.2
Bygninger skal opføres i blødstrøgne røde mursten. Murværket skal fremstå i blank mur.
8.3
Taget skal udføres med taghældning på 45 grader. Tagbeklædning skal udføres med vingetegl Gl. dansk model med gesims.
8.4
Vinduer skal udføres hvide i træ eller træ/alu.
8.5
Ovenlys må etableres i maks. 10% af tagfladen og ikke i rygningen.
8.6
Affaldshåndtering skal afskærmes. Afskærmning skal udføres i materialer som øvrig bebyggelse eller ved lodret/ vandret stående sortmalet træbeklædning eller ved tæt afskærmende beplantning.
Skiltning
8.7
Der må kun opsættes lokal skiltning med bestemmelser og regler for området.
8.8
Fritstående skilte tillades med en max. højde på 1,5 meter.
8.9
Skiltebelysning skal udformes således at lyskegle skal ramme skiltet og må ikke være udadgående. Lyskeglen må ikke være til gene for omgivelserne.
8.10
Skilte skal respektere oversigtslinjer og må ikke virke distraherende for trafikken.
8.11
Reklameskilte og beachflag tillades ikke.
8.12
Indenfor lokalplanområdet må der opstilles højst 3 stk. flagstænger, som ikke må være højere end 10 meter. Alle flagstænger i området skal placeres som en samlet helhed – F.eks. på linje eller i en gruppe. Flag må alene bruges til reklamering med firmanavn og/eller logo for autocamperpladsen samt nationale flag.
Tekniske anlæg
8.13
Der kan opstilles anlæg til områdets forsyning jævnfør §3.3. Anlægget må maks. være 12 m2 og ikke højere end 2,5 meter over terræn.
8.14
Transformerstationen skal indpasses i omgivelserne eller afskærmes med beplantning.
8.15
For solenergianlæg (solceller/ solpaneler/ solfanger og lign.) gælder følgende:
- Anlæg må ikke udføres i reflekterende materiale, der kan medføre blændingsgener.
- Anlæg må kun etableres fladt direkte på tagpladen, og skal opsættes i en samlet geometrisk form som et rektangel eller et kvadrat.
- Anlæg må ikke etableres i tagflader beliggende ud mod det åbne land.
- Anlæg må ikke etablere på terræn.
8.16
Der må ikke opsættes husstandsvindmøller samt mini-, og micromøller indenfor lokalplanområdet.
9.1
Der tillades flisebelægning ved servicebygning og område for affaldshåndtering.
9.2
Der tillades fliser på et areal svarende til 120 % af det bebyggede areal samt 100 % af areal for affaldshåndtering.
9.3
Der skal sikres et friholdt arbejdsareal for oprensning af grøft mod syd på min. 4 meter fra grøftekant som vist på Lokalplankort, Bilag B.
9.4
Visuelt skal lokalplanområdet fremstå grønt ud mod det åbne lavt liggende engområde mod syd.
9.5
Indenfor område med §3-beskyttet mose som angivet på kort med beskyttet natur, Bilag C må der ikke foretages tilstandsændringer.
Beplantning
9.6
Randbeplantning med Piletræer langs Stampemøllevej og offentlig sti mod vest, som er markeret som eksisterende blivende træer på Lokalplankort, Bilag B skal bevares.
9.7
Beplantning med piletræer internt i lokalplanområdet, som er markeret som eksisterende flytbare træer på Lokalplankortet, Bilag B kan flyttes efter aftale med Esbjerg Kommune. Esbjergs kommunes anvisninger vedr. plantehul og etableringspleje skal følges.
9.8
Piletræer skal stå på en grøn bund af enten græs eller lav buskbeplantning i en radius på min. 1 meter fra de enkelte træer.
9.9
Eksisterende randbeplantning mod øst, som vist på Lokalplankort, Bilag B skal bevares med de nuværende landskabelige karakterer. Beplantningen må ikke beskæres eller fælles uden tilladelse fra Esbjerg Kommune.
9.10
Der tillades spredt beplantning langs grøft mod syd, som fortsat muliggør oprensning af grøften.
Belysning
9.11
Belysning skal etableres ved opstilling af armatur med en lyspunktshøjde på højst 5,5 meter.
9.12
Lyskeglens udbredelse på terræn skal holdes indenfor lokalplanområdet og skal orienteres mod jorden.
9.13
Belysning skal være i overensstemmelse med resten af Ribe
Der er ingen krav om grundejerforening.
Ny bebyggelse og anlæg må ikke tages i brug før:
den i § 7 nævnte bebyggelse er tilsluttet kloak-, vand-, el- og varmeforsyningen.
Efter den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af denne lokalplan ophæves og aflyses følgende lokalplaner:
- Lokalplan nr. 02.01, Haderslevs forlægning, vedtaget af Ribe byråd den 18. december 1978, aflyses for den del af lokalplanområdet, der er omfattet af nærværende lokalplan.
Ovenstående Lokalplan nr. 40-030-0003 udarbejdet efter Lov om planlægning, er vedtaget af Esbjerg Byråd i Esbjerg den 15. januar 2024.
Jesper Frost Rasmussen, Borgmester
Rikke Vestergaard, Direktør for Teknik & Miljø