Der forventes ingen støjmæssige problemer mellem den fastsatte anvendelse og omgivelserne. Støjforhold reguleres i Miljøbeskyttelsesloven.
I tilfælde af støj (fløjteeffekt) som følge af fejlmontage skal der rettes henvendelse til operatøren/entreprenøren.
Støv- og støjgener i anlægsfasen:
Anlægsfasen vil kunne give anledning til støj- og støjgener i omgivelserne.
Det forudsættes, at generne forsøges minimeret mest muligt.
Esbjerg Kommunes ”Forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Esbjerg og Fanø Kommune” skal overholdes.