Der er udarbejdet en servitutredegørelse af landinspektørfirmaet LE34 med henblik på at få et overblik over servitutter lyst på ejendommen matr.nr. 2fd Kvaglund, Esbjerg Jorder.
Indenfor området er der oplistet 8 servitutter som bl.a. omhandler kloakledninger, privat fællesveje og færdselsret, højder ift. luftfartshindringsplanen samt drift og vedligehold af den eksisterende sirenemast.
Servitutten som omhandler lufthavnens hindringsplan, medfører at alt byggeri, højere end 25 meter, kræver tilladelse fra lufthavnsvæsnet i hvert enkelt tilfælde.