Virksomhedsstøj

De nuværende aktiviteter på arealet giver anledning til støj fra fx tekniske anlæg som køling og ventilation,
fra intern trafik osv. Virksomheden skal sikre nødvendige støjdæmpende tiltag for at overholde støjgrænserne
i virksomhedens miljøgodkendelse og dermed sikre reduktion af støjpåvirkningen af naboområder. Dette kan
ske ved f.eks. at indhegne tekniske installationer.
I forbindelse med planlægningen for CO₂-fangstanlægget skal der arbejdes med forslag til implementering af
støjdæmpende tiltag, herunder forskellige tekniske og driftsmæssige tiltag. Den samme afdækning af behovet
for støjdæmpning vil blive iværksat for øvrige kommende anlæg for at sikre at de vejledende
støjgrænseværdier overholdes.