Dele af lokalplanområdet er jf. Kommuneplan 2026-38 udpeget som område i risiko for oversvømmelse som
er håndterbar. Ligeledes er er der inden for planområdet udpeget områder i risiko for oversvømmelse som er
alvorlig. Udpegningen er baseret på oversvømmelsesrisiko fra havet, nedbør og vandløb. Udpegningen skal
kun forstås som en opmærksomhedszone, og derfor kan der også udenfor udpegningen være risiko for
oversvømmelser. Jf. retningslinje KL.1 Håndterbar oversvømmelsestrussel i Esbjerg Kommuneplan 2022-2034
skal arealer med oversvømmelsestrussel skal der foretages nærmere undersøgelse, før der evt. planlægges
for ny bebyggelse. Ift. retningslinje KL. 2 Alvorlig oversvømmelsestrussel skal arealer friholdes for ny
bebyggelse, medmindre der på et forbedret datagrundlag påvises en mindre alvorlig oversvømmelsestrussel
eller at der planlægges for tilstrækkelige afværgeforanstaltninger. Til fastlæggelse af risiko for
oversvømmelser som følge af stormflod er der anvendt højvandsstatistikker fra kystdirektoratet
”Højvandsstatistikker 2024, kystdirektoratet, juli 2024”. Statistikkerne er baseret på 150 års måling i Esbjerg
Havn. En 100-årshændelse svarer til en vandstand i kote +3,98 i referenceåret 1990.
Der forventes at være lav risiko for oversvømmelser som følge af stormflod i planområdet i driftsfasen, da
terrænet omkring anlægget forventes at være beliggende i kote +5,20m, og den forventede 100-års
stormflodshændelse i år 2125 forventes at opstuve til kote +4,99m.
De stigende nedbørsmængder, særligt i vinterhalvåret, kan medføre en øget grundvandsdannelse, som kan
påvirke den terrænnære grundvandsstand, der allerede flere steder i landet står højt. Det terrænnære
grundvand kan derved udgøre en oversvømmelsesrisiko, særligt i vinterhalvåret. Fem boringer i og omkring
planområdet er undersøgt (se miljørapporten). Boringerne viser entydigt at planområdet er beliggende på et
sandlag, som har en høj permeabilitet. Det er oplyst at regnvandsbassinet er anlagt uden tæt bund, dermed
vil vandspejlskoten i bassinet være defineret af grundvandsspejlet i sandlaget i området. Der forelægger ikke
vandspejlsmålinger i søen, men på baggrund af den danske højdemodel indmålt 2020-03-23 var vandspejlet
i bassinet i kote +2,92 m (vurderet ud fra højdemodel i SCALGO). Terrænet øst for diget der afgrænser søen,
er beliggende i ca. kote +3,00m, derudover er der en grøft beliggende med bundkote i kote +2,50m
umiddelbart øst for diget. Terrænet omkring det nye CO₂-fangstanlæg bliver beliggende i samme kote som
eksisterende affaldsenergianlæg vest for. Terrænkoten omkring kraftværket er +5,20 m hvilket er væsentligt
højere end de eksisterende grundvandsforekomster pejlet i boringerne. De eksisterende
grundvandsforekomster hvor det fremtidige CO₂-fangstanlæg opføres, vil være tilsvarende vandspejlskoten i
søen. Da vandspejlskoten i søen ikke er registreret til at være over kote +3.00 m, som er overløbskoten i søen,
vil der ikke være risiko for grundvandsspejlskoter i terræn ved CO₂-fangstanlægget, ved en 100-årshændelse.
Det er vurderet, at det er muligt at etablere afværgeforanstaltninger i form af en minimumssokkelkote på 5
m ved ny bebyggelse samtidig med krav om forsinkelse af regnvand. Denne afværgeforanstaltning vurderes
at være mest hensigtsmæssig i det konkrete område i forhold til de samfundsmæssige interesser for CO₂
reduktion.