De grusbelagt stier og veje, som vist på lokalplankort, Bilag B skal bevares og vedligeholdes. Lokalplanen fastsætter ligeledes bestemmelser omkring terrænregulering. Der tillades ikke terrænregulering mod vejskel i en afstand på 1 meter. For resten af området tillades mindre terrænregulering for at bevare områdets karakter.
Der er i forbindelsen med planlægningen foretaget en gennemgang af området eksisterende træer, med det formål at udpege bevaringsværdige træer. I alt er 6 træer udpeget særligt værdifulde i form af deres placering, størrelse eller rumskabende element og som dermed er med til at skabe områdets karakter. Lokalplanen indeholder bestemmelser omkring de bevaringsværdige træer. Træerne er vist på bevaringskort, Bilag C.
Træet på Amigovej, nærmest Hjerting Strandvej, er ikke bevaringsværdige i form af alder eller størrelse, men på grund at træets placering og potentiale. Træet vil, over tid, sammen med de nærmeste træer nord og vest for, være med til at understrege et af områdets højeste punkter og den lille plads der skabes i mødet mellem Amigovej og Skovvænget.
Delområde C fastholdes i lokalplanen som et grønt rekreativt område.