Området er i kommuneplanen udlagt til lavt boligområde med mulighed for bl.a. sundhedserhverv, men den gældende Lokalplan nr. 226 ’For et område ved Sædding Strandvej og Sædding Ringvej’ skærper anvendelsen yderligere og tillader kun lave boliger.
Indenfor lokalplanen ligger der i dag to sundhedserhverv ved Fyrvej, et lægehus på Fyrvej 22 og en tandlæge på Fyrvej 26, begge med dispensation. Denne lokalplans formål er dermed at udlægge området ved Fyrvej til blandet bolig og sundhedserhverv for at muliggøre en eventuel udvidelse af de to sundhedserhverv i fremtiden. Formålet med at udlægge området til blandet bolig og sundhedserhverv, giver dermed også mulighed for at tilbageføre de berørte grunde til lave boliger, hvis sundhedserhvervene skulle ophøre.